Dexter historie

Dexters historie

Dexterkvæget stammer oprindeligt fra den sydvestlige del af Irland. Ligesom Kerrykvæget stammer det fra den oprindelige vilde irske dværgkvægrace, og i dag er der et tæt slægtsforhold mellem de 2 racer. Det er vanskeligt præcist at bestemme, hvornår disse små sorte køer først viste sig på scenen, men det er bemærkelsesværdigt, at knogler fra tamkvæg, der blev fundet ved udgravninger af tidlig kristen bosætning i Irland, har samme størrelse som den moderne Dexter. Disse fund peger på eksistensen af meget små køer for mange århundreder siden, hvorfra den moderne Dexterrace er opstået.

De er gode avlsdyr og udvikler sig hurtigt, koen kælver med den første kalv i 2-års alderen. De kan blive gamle med gennemsnitligt 8 kalve pr. ko - op til 14 kalve er forekommet. Den lave tabsprocent hos Dexterne er samtidig af stor værdi.


Flere køer på et givet areal fører til hyppigere kælvning, som ved fornuftig styring igen fører til mere jævn mælkeydelse. Og skulle der ske et uheld i en besætning, er tabet ikke så stort, hverken i mælkeydelse eller pengemæssig værdi. På mindre gårde er det god økonomi at have egen tyr, for ikke bare er tyren billig i drift, men antallet af køer kan forøges. På grund af størrelsen er Dextertyren nemmere at have med at gøre end større racer, og dyrene er nemmere at huse.

Dexter i Canada

En del mennesker, som synes om racen på grund af størrelsen, har holdt dem mere eller mindre som pyntedyr i deres haver eller parker, og det har givet racen et ganske ufortjent ry som hobbydyr. Som enhver anden race skal den behandles fornuftigt og med omtanke, men det er rigtigt at pointere, at på grund af dens lille størrelse og.hårdførhed er den ret nem at holde. Det er en meget effektiv foderstofomsætter. Forholdet mellem mælke- og kødproduktionen og foder- samt arealforbrug er imponerende. Dyrene trives under forskellige forhold, fra sparsom bjergvegetation til frodige græsmarker, de kan tilpasse sig næsten alt, hvilket deres ydeevne i meget forskellige dele af verden har bevist.

Endelig er dexteren en af de få britiske racer, der til dato aldrig har haft BSE (Kogalskab)

Dexterkvæget blev først indført til England i 1882 og blev udstillet på Royal Show i Norwich i 1886. Den engelske Dexter stambog blev grundlagt år 1900.

Kerry kvæg



Denne rapport fortæller, at racen skylder sit moderne ydre og navn - og muligvis sine kvaliteter - til en Mr. Dexter, som var bestyrer for Lord Hawarden på dennes gods på Valentia øen i Kerry distriktet, sandsynligvis i slutningen af det 18. århundrede eller begyndelsen af det 19. århundrede.

Han omtales som en af de hæderlige undtagelser til den generelle ligegyldighed overfor de daværende malkekvægsracer, og David Low er overbevist om, at Mr. Dexter har frembragt denne race ved udvælgelse af de ypperste bjergkvægsdyr i sit distrikt, og at det er lykkedes over al forventning for ham.

Dexter i Syd Afrika


Dexteren er den mindste kvægrace i England med en gennemsnitlig vægt på lidt under 300 kg for en ko. Dens ringe størrelse bliver fremhævet af de korte ben, især fra knæ- til kodeled. Da dyrene er en bjergrace, er de yderst hårdføre og kan uden problemer gå ude året rundt - selv under de strengeste klimatiske engelske forhold. Dens vægt og størrelse gør, at den ikke er så hård ved græs og jordbund som andre racer. Den er glimrende til græs og trives endog på meget groft græs.

Deres evne til at tilpasse sig varierende og ekstreme klimatiske forhold og forskellige driftsformer er forbavsende, og de er faldet godt til i de fleste dele af verden. Dyr er blevet eksporteret til lande i alle verdensdele og nu også til Danmark. I Sydafrika har man kendt racen længe, sandsynligvis fordi dyrene var medbragt om bord på passasagerskibe, hvor de forsynede de ombordværende med frisk mælk.

Stald Tougaard // Anders Nielsen   Ålborgvej 154   Loldrup   8800 Viborg //  Tlf 20229287 // Mail: tou@mail.dk


Copyright © All Rights Reserved